Fra: nyheder@kumnyheder.dk
Sendt: 4. januar 2008 13:30
Til: danceinfo@dansenshus.dk
Emne: Ny bestyrelse for Dansens Hus
Kulturministeriets logo

 
  KULTURMINISTERIETS NYHEDSBREV
4. JANUAR 2008
 


Kulturministeriet

Nybrogade 2
1203 Kbh. K
Tlf.: 33 92 33 70
E-mail: kum@kum.dk
Hjemmeside: www.kum.dk

Nyhedsbrev
Henvendelse vedr. nyhedsbrev: webmaster@kum.dk

Du kan afmelde dig nyhedsbrevet her...

Pressemeddelelse, 4. januar 2008



NY BESTYRELSE FOR DANSENS HUS

Kulturministeren har beskikket følgende som medlemmer af bestyrelsen for Dansens Hus for perioden 2008-2010: 
  • Mai Buch, formand, adm. direktør i Competencehouse A/S, udpeget af kulturministeren
  • Sten Hassing Møller, leder af TEAM PLAYERS, udpeget af kulturministeren
  • Vidar Hansen, danser og koreograf, udpeget af medlemmerne af Dansens Hus
  • Sheila de Val, dansepædagog og fagreferent på Skolen for Moderne Dans, udpeget af Dans i Uddannelse
  • Signe Waldorff Bonde, danser og koreograf, udpeget af De Frie Koreografer
  • Lene Thiesen, cand. mag. og konsulent, udpeget af 3DK
  • Hanne Svejstrup, medarbejderrepræsentant
  • Bestyrelsen udpeger desuden selv et 8. medlem.
Dansens Hus har til formål at fremme den professionelle dansekunst og medvirke til udbredelse og udvikling af den moderne dans i Danmark. Bl.a. ved at stille prøvelokaler og daglig træning til rådighed for professionelle dansere og koreografer, køre et talentudviklingsprogram, varetage en landsdækkende opsøgende dansekonsulentfunktion med sigte på børn og unge og medvirke til registrering, koordinering og formidling af relevant information om moderne dans. 
Dansens Hus har eksisteret i mere end 20 år, men ændrede fra 1. januar 2005 sin organisation, hvor de fire institutioner: Dansens Hus, Dans i Uddannelse, DanseInformationsCentret og DanseKontoret blev samlet i det ny Dansens Hus.
 
Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: ”Jeg ser frem til samarbejdet med den nye bestyrelse. Som mine egne to kandidater har jeg valgt at genudpege Mai Buch som formand og Sten Hassing Møller, der sammen med de øvrige afgående bestyrelsesmedlemmer har gjort et stort og fint arbejde som den første bestyrelse i det nye Dansens Hus. Jeg er sikker på den nye bestyrelse kan sikre, at den moderne dans får den opmærksomhed og plads i den danske scenekunst, som den fortjener.” 

Yderligere oplysninger: 
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen tlf.: 33 92 35 98, mobil.: 24 69 64 35
Kontorchef Karin Marcussen tlf.: 33 92 90 66
Benedikte Paaske, leder af Dansens Hus tlf.: 35 86 86 10