tirsdag den 23. og onsdag den 24. november 2010.
Alle danseinteresserede arrangører, lærere og formidlere er velkomne til denne udvidede messe, hvor du får et unikt indblik i de danseforestillinger for børn og voksne, som i den kommende sæson turnerer rundt i landet. Der er mulighed for at møde kunstnerne og tale om et kommende besøg. I 2010 præsenterer vi desuden seminarer og workshops på messen, som sætter forskellige temaer under lup og giver mulighed for, at vi alle bliver endnu bedre rustet til at formidle dans.
Børn og unge er temaet på messens første dag og handler om dans både for og med børn. Her kan du få indblik i, inspiration og konkrete forslag til, hvordan man får dansen i gang på den enkelte institution eller som en strategi i kommunen. Med seminaret og de praktiske workshops håber vi, at både arrangører, lærere og pædagoger ser denne dag som en mulighed for at få opkvalificering på området dans.
Messens anden dag sætter fokus på dans for et voksen-publikum og dialogen mellem arrangører og kunstnere. Her får du mulighed for at dele dine erfaringer, få nye idéer og opkvalificere formidlingen af dansen til dit publikum når vi tager spørgsmål om PR og markedsføring, aftaler og kontrakter og meget mere op til diskussion.
Kontakt
Hanne Svejstrup tlf. 3586 8606 eller hanne@dansenshus.dk. |